mandag den 18. februar 2013

Mormors makron muffins med chokolade

Ingredienser:

6 æg
450 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
250 flydende margarine
2-3 tsk. mandel essens
250 g mel
250 g knuste makroner
180 g hakkede mørkt chokolade

·         Tænd ovnen på 200 grader
·         Pisk æggene, sukkeren og vaniljesukkeren sammen til en tyk lys masse
·         Pisk den flydende margarine og mandel essensen i
·         Bland mellen i, og rør indtil der ikke er klumper i dejen
·         Bland de knuste makroner og det hakkede chokolade i
·         Fordel dejen i 24 store papirforme eller i nogle smurte metalforme
·         Bag kagerne i ca. 25 minutter indtil de er gyldne og har en sprød top
·         Lad til sidst kagerne køle på en rist, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse eller en pose


 

Lækker chokoladekage med glasur

Dej:

4 æg
500 g sukker
4 tsk. vaniljesukker
450 g mel
4 tsk. bagepulver
5 spsk. kakao
200 g smeltet margarine
4 dl mælk

·         Tænd ovnen på 200 grader
·         Æggene, sukkeren og vaniljesukkeren piskes tyk og skummende.
·         Mellen, bagepulverren og kakaoen blandes sammen
·         Mælken og det smeltede margarine blandes sammen
·         Melblandingen drysses gennem en si, og vendes skiftevis i æggeblandingen med                    mælkeblandingen
·         Dejen hældes i en smurt bradepande ca. 34x38 cm og bages i ca. 30 minutter

Glasuren:
80 g smør
400 g florsukker
4 tsk. vaniljesukker
2 spsk. kakaopulver
8 spsk. varm kaffe

·         Alle ingredienserne blandes i en gryde, hvor det skal op og koge, så det bliver flydende
·         Glasuren hældes på kagen når den er færdig, hvor den skal have lov til at stivne



lørdag den 19. januar 2013

Kedsomhed længe leve...










Pizzasnegle i stakkevis

 
Ca. 50 snegle

Til dejen brugte jeg bare den samme opskrift, som til mine grovboller. Del dejen i to og rul dem ud i to store rektangler, med en ½ centimeters tykkelse.

Pizzasaucen:

To dåser flåede tomater
3 fed hvidløg
½ rødløg
Oregano, efter egen smag…
Ca. 2 tsk. salt og 1 tsk. peber, husk at smage efter!
3 spsk. tomatketchup

Blend alle ingredienserne sammen, og så har du en lækker pizzasauce - nemmere kan det ikke blive!

Fyld:

    400 g. ost
600 g. skinke i strimler


Fordel pizzasaucen og fyldet på de to rektangler. Rul dem sammen og skær dem ud med tre cm tykkelse. Put  sneglene på en bageplade og giv dem et lille tryk, så deflader lidt ud. Tænd ovnen på 200 grader, og lad pizzasneglene hæve lidt. Bag pizzasneglene i ca. 25 minutter indtil osten begynder at blive gylden. Lad sneglen køle af på en rist, og derefter kan de evt. puttes i fryseren og bruges, som madpakker.
 









tirsdag den 15. januar 2013

Lækre grovboller

 
Her er opskriften på mine grovboller. Det sidste stykke tid har jeg eksperiment meget med, at finde den rette balance mellem de forskellige ingredienser, og synes nu at de er blevet ret gode. Hvis du ikke er så vild med grovboller kan du bare kun putte mel i, du kan også putte gulerødder, rosiner og æbler i, det er helt op til dig selv - kun fantasien sætter grænser! God fornøjelse…

Ca. 30 boller

Ingredienser:
4 dl kogende vand
3 dl koldt vand
4 dl mælk
1 dl olie
50 g. gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
200 g. grahamsmel
200 g. ruggryn eller havregryn
150 g. knækkede hvedekerner
Mel for resten ca. 1 kg

1 æg til pensling

 
Hæld vand, mælk og olie ned i en stor skål. Smuldr gæren ned i skålen, og rør rundt indtil den er opløst. Rør salt og sukker i skålen, og bagefter grahamsmelet, grynene og de knækkede hvedekerner i. Rør til sidst melet i for resten og ælt dejen godt. Put dejen op i skål med et fugtigt viskestykke over, og lad den hæve i ca. 1 time til den dobbelte størrelse. Tænd ovnen på 200 grader. Form dejen i nogle små kugler og lad dem hæve lidt. Pensel bollerne med ægget, og bag dem i 25-30 minutter, indtil de er gyldne. Lad bollerne køle på en bagerist, og så har du de lækreste grovboller.