tirsdag den 15. januar 2013

Lækre grovboller

 
Her er opskriften på mine grovboller. Det sidste stykke tid har jeg eksperiment meget med, at finde den rette balance mellem de forskellige ingredienser, og synes nu at de er blevet ret gode. Hvis du ikke er så vild med grovboller kan du bare kun putte mel i, du kan også putte gulerødder, rosiner og æbler i, det er helt op til dig selv - kun fantasien sætter grænser! God fornøjelse…

Ca. 30 boller

Ingredienser:
4 dl kogende vand
3 dl koldt vand
4 dl mælk
1 dl olie
50 g. gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
200 g. grahamsmel
200 g. ruggryn eller havregryn
150 g. knækkede hvedekerner
Mel for resten ca. 1 kg

1 æg til pensling

 
Hæld vand, mælk og olie ned i en stor skål. Smuldr gæren ned i skålen, og rør rundt indtil den er opløst. Rør salt og sukker i skålen, og bagefter grahamsmelet, grynene og de knækkede hvedekerner i. Rør til sidst melet i for resten og ælt dejen godt. Put dejen op i skål med et fugtigt viskestykke over, og lad den hæve i ca. 1 time til den dobbelte størrelse. Tænd ovnen på 200 grader. Form dejen i nogle små kugler og lad dem hæve lidt. Pensel bollerne med ægget, og bag dem i 25-30 minutter, indtil de er gyldne. Lad bollerne køle på en bagerist, og så har du de lækreste grovboller.

 



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar