lørdag den 15. december 2012

Vaniljekranse

90-100 stk.

Ingredienser:
500 g. hvedemel
375 g. koldt smør i tern
2 vaniljestænger
350 g. sukker
150 g. mandelmel
1 æg
1 æggeblommer

 Fremgangsmåde:

Sigt melet ned i en skål, og smuldr smørret i. Ælt smørret og melet sammen, indtil det har samme konsistens, som rasp. Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud, skallerne hakkes meget fint, og det hele tilsættes til dejen.  Rør resten af ingredienserne i dejen og ælt, til at den har en ensartet konsistens.  Pak dejen ind i noget husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i mindst 12 timer.

Tænd ovnen på 210 grader ved almindelig varme. Kør dejen ud i nogle stænger, ved at bruge en kødhakker med en stjernetyl. Sæt dem sammen i små ringe, og put dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i 8-10 minutter, indtil de er gyldenbrune. Lad kransene køle af på en bagerist, og put dem derefter i en lufttæt dåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar